Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Happypedal / Tecnik ApS
Hjulmagervej 4, Port 17
8800 Viborg
CVR: 44760584
E-mail: mail@happypedal.dk
Telefon: +45 40 55 03 92
2. Betaling
Vi modtager Visa/Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Anyday og Apple Pay. Beløbet trækkes først, når varen afsendes. Alle priser er inkl. moms og angivet i DKK.
Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper
3. Levering
Levering af reservedele og tilbehør sker typisk inden for 1–2 hverdage via GLS, DAO eller PostNord. Fragt beregnes efter vægt, og du modtager altid et track and trace-nummer.
Ved køb af el-ladcykel leveres denne med Rafn Transport. Afsendelse sker inden for maksimalt 1 hverdag, hvorefter fragtfirmaet kontakter dig direkte for aftale om levering inden for 1–2 hverdage.
Levering sker til kantsten, medmindre andet er aftalt. Kunden er ansvarlig for adgangsforhold ved levering. Leveringstid er typisk 2–5 hverdage, men kan variere i perioder med høj efterspørgsel. Synlige skader skal noteres til fragtfører på fragtbrev ved modtagelse.
4. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Fortrydelse skal meddeles på mail til mail@happypedal.dk.
5. Returnering
Cyklen må kun være anvendt til almindelig afprøvning, svarende til op til ca. 3–5 km, medmindre andet er skriftligt aftalt. Cyklen skal returneres i samme stand som modtaget og i rengjort stand. Hvis cyklen er brugt ud over dette, vil der blive fratrukket en værdiforringelse på minimum 20–30%, afhængigt af stand. Ved manglende rengøring fratrækkes et gebyr på 550 kr. Returfragt betales af kunden og vil typisk udgøre 800–1.500 kr.
Retur skal ske direkte til vores adresse, ikke pakkeshops. Vi anbefaler at bruge vores vognmand eller lign til opgaven.
Returnering skal aftales på forhåand skriftligt via email. Vares pakkes forsvarligt, helst som den leveres i orginal emballage.
6. Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til dansk købelov. Reklamationsretten dækker fejl i materiale og fabrikation, men ikke almindeligt slid, forkert brug eller manglende vedligeholdelse samt skader opstået ved uheld. Reklamation skal ske inden for rimelig tid og senest 2 måneder efter, at fejlen er opdaget.
Reklamationsretten dækker ikke skader eller fejl, der opstår som følge af:
- Manglende service eller eftersyn (der skal kunne fremvises dokumentation)
- Forkert brug eller overbelastning af cyklen
- Reparation eller ændringer udført af uautoriseret personale
- Brug af uoriginale reservedele
- Skader opstået ved uheld
- Rust, solblegning eller påvirkning fra vejr og omgivelser
- Almindeligt slid på forbrugsdele som dæk, bremser, kæde m.m.
7. Garanti
Der ydes garanti på stel og elektriske komponenter under normale anvendelsesforhold. Batteriets kapacitet vil naturligt aftage over tid og er derfor kun begrænset omfattet.
Batteri
Der ydes 2 års reklamationsret på fabrikationsfejl samt 1 års kapacitetsgaranti på batteriet. Garantien dækker ikke almindeligt kapacitetsfald over tid eller fejl opstået som følge af forkert opladning, fysisk skade, væskeskade eller uautoriserede indgreb.
Ved henvendelse om batteriproblemer bedes du kontakte os med batteri, oplader og kvittering. Det er en fordel at vedlægge "batterirapport" ved reklamation.
Kapacitetsgarantien dækker ikke:
- Naturligt fald i batteriets kapacitet over tid
- Batterier med mere end ca. 500 opladningscyklusser
- Skader som følge af forkert opladning eller opbevaring
- Fysiske skader, herunder stød og slag
- Skader forårsaget af vand, brand eller kortslutning
- Brug af uoriginale ladere eller tredjepartsudstyr
Sliddele
Sliddele er komponenter, der naturligt bliver slidt ved almindelig brug, og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af garanti.
Eksempler på sliddele:
- Kæder, klinger og tandhjul
- Bremser, gear og kabler
- Dæk, slanger og ventiler
- Pedaler, lejer og styrbånd
- Sadler, kalecher og elastikker
- Låse og nøgler
- Batteridocks og ladere
Hvis der mod forventning opstår fejl i materialer eller produktion på disse dele, vurderes det individuelt.
8. Brug og vedligehold
Kunden er ansvarlig for korrekt brug af produktet samt løbende vedligeholdelse. Efterspænding og justering efter levering må forventes.
9. Ansvarsbegrænsning
Happy Pedal kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller følgeskader.
10. Persondata
Vi behandler dine oplysninger fortroligt og videregiver ikke dine data til tredjepart. Oplysninger anvendes udelukkende til behandling og levering af din ordre.
11. Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over dit køb, kan du kontakte Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg eller benytte EU’s klageportal på https://ec.europa.eu/odr.